Dårlig samvittighed...

Jeg logger ind på bloggen hver dag, for at læse nyt fra alle jer andre, men får ikke skrevet en dyt selv, men men men der er en forklaring.

I fredags (natten mellem fredag og lørdag egentlig) flyttede jeg nemlig. Udlejeren har solgt huset, og køberne skulle bruge hele huset, altså måtte jeg flytte.. Da vi skulle ned og besøge min mor og se fasterbarnet om lørdagen blev vi jo nødt til at blive færdige, så jeg kunne aflevere lejlighed lørdag.. Vi var meget trætte efter ca 4 timers søvn, og det er vist forståeligt nok..

Nu bor vi på kærestens gamle værelse med omkring 25 flyttekasser, tøj og poser i kaskader! Der er meget trangt lige nu og vi skal lige falde til, så indtil videre bliver det ikke til så meget kreativt..

Et kært arvestykke..

Flytningen og nedpakningen er i fuld gang.. I dag er gået med at pakke tøj og flere køkkenting ned (man er vel kokkeelev med et godt udrustet køkken) :D. Midt i det hele fandt jeg min mors gamle anorak..

Jeg fik den da jeg var omkring 10 år, og så er jeg helt pjattet med den! Mit mål er at slanke mig så meget at jeg kan passe den igen. For mig oser den af 80´er, specielt efter at have set en masse flotte billeder af min mor med flot 80´er permanent og så den jakke..

Jeg er helt vild med den marineblå farve, måske man skulle finde garn i matchende farve til vanter og halstørklæde.. :D

Uhm... Aftensmad..

En kogebog jeg er blevet rigtig glad for er "God mad let at lave". Og det er virkelig let at lave. Det siger jeg ikke bare fordi jeg står i lære som kok, men fordi den faktisk er rigtig nem og forståelig.. Ud fra den har jeg lært at lave bl.a. pirogger og tærter.. Og specielt er jeg blevet glad for spinattærte med fetaost! MUMS!

Strik, strik, strik!

Jeg ÆLSKER striksokker! Ja, jeg elsker dem så højt at de kræver et Æ! :) Jo mere farvestrålende jo bedre..

Jeg fik mit allerførste par, mens jeg gik på efterskole.. Det var jo hyggeligt at tøffe rundt på gangene i strik sokker og klipklapper, og ih, hvor jeg dog savner den tid og at være 16-17 år igen..

Jeg har dog ikke selv lært at strikke sokker endnu.. Men mon ikke jeg lærer det når der kommer nogle små nogen.. Nej, indtil videre har det været min mor, og nu også min bedstemor der har strikket sokker til mig..

De er næsten alle sammen mine, på nær de grønne, det er min kærestes som han har fået af min mor.. Til gengæld er mine egne turkis der ikke.. De var til vask... :D

En god dag og gode kup!

I dag er allerførste dag i en række af fridage.. Det i sig selv er helt vildt skønt... :) Derudover var det også første dag af klunsermarked hos Abbé Piere i Tylstrup..

Det er et stort genbrugsmarked på en nedlagt landejendom, hvor de har en hel masse gode ting.. 

Siden jeg var barn har jeg haft en fascination af Tove Ditlevsen.. Jeg kan ikke forklare, hvor den kommer fra, og hvorfor den er der, for jeg kunne aldrig tænke mig at leve som hende.. Jeg har altid læst meget, og jeg synes også at kunne huske at der er glædet et par bøger igennem åen med Tove Ditlevsen.. Men nu har jeg altså fået min helt egen! og kun til 5 kr!

Efter Tylstrup gik turen hjem, og så skulle vi da lige i rema og kigge lidt, og der fandt jeg dette her helt vildt søde blomstrede stof.. Mon ikke der kan blive en sommerkjole til Malou´s dukkelisse? (Ved godt det er stavet forkert, men når det nu er sådan barnet siger det :)) 

Et barndomsminde..

Sidst jeg var hjemm ved min far sad jeg og kiggede gamle billeder igennem (Fra før digitalkameraets tid), og hvilke billeder.. :)

Bl.a. det her:

Det er et meget tydeligt minde for mig at min bror og jeg hvert år til jul skulle ind til fotografen og have taget billede til julekort.. Jeg bliver helt glad når jeg kigger på de to ubekymrede børn.. Det er selvfølgelig en tradition jeg vil tage med når jeg selv får nogle unger.. :)

På dybt vand..

Jeg har lige siddet og set den nye tv serie på tv2 "På dybt vand", hvor Michelle Bellaiche kaster sig ud i at være jordmoder.. Som en følsom (nogen vil nok sige overfølsom) pige bliver jeg meget berørt når jeg ser en kvinde, der er midt i så stort et øjeblik i ens liv, og det kræver altså et par tårer..

I samme åndedrag vil jeg tage hatten af for min barndoms veninde Cecilie, der er ved at uddanne sig til jordmoder.. Jeg har kendt hende i mange år, og vil faktisk håbe hun vælger at flytte til Aalborg, når hun er færdig uddannet.. Hende ville jeg til en hver tid stole på ved mit barns fødsel, pga. hendes rolige væsen bl.a..

Men alt det hun oplever... pu ha.. Det må være en vild oplevelse på så mange plan... Men mest af alt at stå der med et nyt liv, man har hjulpet ind i verden..

Al respekt til dig Cille...