tirsdag den 9. oktober 2012

Tanker fra hoften


Jeg spekulerer en del i tiden.. Det kommer sig bl.a. at jeg er begyndt at svømme en del.. Her møder jeg som regel piger i alle aldre.. Men dem jeg spekulerer mest over er vores "små" piger, altså de piger som knap er teenagere.. Man kan jo ikke lade være med at have et halvt øre med, når de står og snakker.. Flere gange har jeg taget mig selv i at tænke at de tanker de gjorde sig var alt for voksent.. Altså tanker om hvem der er kærester eller har kysset med hvem kan jeg forstå.. Men som tidligere mobbeoffer, gør det decideret NAS når jeg hører nogen omtale andre som sær, at de holder nogen udenfor, og evt. voksne der er med ikke sætter en stopper for det, en gang for alle.. 

Noget andet af mine hjernekvababbelser er pigernes tøj! Kan godt forstå at de bliver lidt småforvirret over hvad der er ok for deres alder, når de er en tro kopi af deres mor.. I dag sker det så.. Der er i svømmehallen  4 hårtørrer sat op.. og jeg måtte slås med otte 10 årige piger, som simpelthen blev nødt til at tørre deres hår inden de overhovedet kunne vise sig i skolen.. og så siger jeg:

Stakkels min unger (når jeg engang får nogen), de vil da blive dybt mobbet af deres klassekammerater, for de kommer til at få lov til at lege, ikke bryde deres hjerne med om deres hår sidder som det skal, om det er modetøj de har på og at det er okay ikke at ligne de andre...

Hvad siger I? Er det mig der er sart, eller glemmer vores børn at være børn?