tirsdag den 9. oktober 2012

Tanker fra hoften


Jeg spekulerer en del i tiden.. Det kommer sig bl.a. at jeg er begyndt at svømme en del.. Her møder jeg som regel piger i alle aldre.. Men dem jeg spekulerer mest over er vores "små" piger, altså de piger som knap er teenagere.. Man kan jo ikke lade være med at have et halvt øre med, når de står og snakker.. Flere gange har jeg taget mig selv i at tænke at de tanker de gjorde sig var alt for voksent.. Altså tanker om hvem der er kærester eller har kysset med hvem kan jeg forstå.. Men som tidligere mobbeoffer, gør det decideret NAS når jeg hører nogen omtale andre som sær, at de holder nogen udenfor, og evt. voksne der er med ikke sætter en stopper for det, en gang for alle.. 

Noget andet af mine hjernekvababbelser er pigernes tøj! Kan godt forstå at de bliver lidt småforvirret over hvad der er ok for deres alder, når de er en tro kopi af deres mor.. I dag sker det så.. Der er i svømmehallen  4 hårtørrer sat op.. og jeg måtte slås med otte 10 årige piger, som simpelthen blev nødt til at tørre deres hår inden de overhovedet kunne vise sig i skolen.. og så siger jeg:

Stakkels min unger (når jeg engang får nogen), de vil da blive dybt mobbet af deres klassekammerater, for de kommer til at få lov til at lege, ikke bryde deres hjerne med om deres hår sidder som det skal, om det er modetøj de har på og at det er okay ikke at ligne de andre...

Hvad siger I? Er det mig der er sart, eller glemmer vores børn at være børn?

søndag den 19. august 2012

Et valg

Det er længe siden jeg har skrevet et indlæg, men hold da op hvor er der også sket meget siden sidst.. 
Jeg har taget et valg, et valg som ikke bare gælder et par uger, men resten af livet..
Så længe jeg kan huske har jeg haft lidt ekstra kærlighed til gården og gaden at slås med, og ville gerne gøre noget ved det, men kunne ikke finde motivationen til det..
Derfor blev jeg inviteret med på weekendtur med min mor og Fnuggeline, og derefter gik det stærkt!
Siden jeg var med på den tur d. 8. juni har jeg smidt 17 cm, ja jeg ejer ikke en badevægt og ved at min vægt på et tidspunkt vil stagnere, hvor man sandsynligvis stadig ville kunne se det på målebåndet.. Jeg har lagt min kost om, og undgår helst kartofler, ris og pasta, spiser masser af forskelligt grønt og proteiner.. OG jeg mangler ikke noget... Det har været hårdt, og jeg ved at der vil komme kriser fremover hvor jeg bliver nødt til at hanke op i mig selv, men der har jeg heldigvis en helt fantastisk støtte! 

Tilbage til Fnuggeline.. Det er en forening for store kvinder, vor vi mødes til træf en gang om måneden ca, og dyrker motion, spiser sundt, snakker, pjatter, hygger og griner.. Der er et utroligt godt samvær, og man kan være med på det plan man kan.. ingen forventer at alle er smertefrie og derfor kan være med til alt.. Helt fantastisk var det for mig at møde nogen piger på min egen alder, der har haft det samme at slås med som mig selv, og ved hvad der foregår oppe i knolden på en når det bliver svært..

Har det vækket din lyst til at finde ud af noget mere om Fnuggeline, kan du kigge på deres (vores) hjemmeside:

www.fnuggeline.dk :)

God sommer! 

søndag den 5. februar 2012

strikke strikke strikke

Jeg strikker på livet løs i tiden.. Jeg er ved at lave dukketøj til mit elskede fasterbarn, efter opskrift! Synes jeg skulle prøve at udfordre mig selv med sådan en, og det fik jeg så gjort... :) Har nu brugt to dage på at finde ud af hvad omsl var og hvordan det laves.. py ha en kamp, men jeg lærer da noget så.. Her kunne jeg godt lige have brugt verdens bedste bedste.. :)

Men nu skrider det frem af, og håber snart jeg kan vise et færdigt billede.. :)